Oplev Højstrupgårds kunstsamling

Oplev det bedste af Højstrupgård og Konventum

I løbet af året afholder vi arrangementer og tilbyder spændende oplevelser med kunst, kultur og natur. I øjeblikket afholdes langt de fleste arrangementer i vores naboejendom Konventum, hvor gæster fra både Højstrupgård og Konventum mødes til de mange spændende arrangementer i løbet af året. 

Sankt Hans Aften

Søndag 23. juni kl. 18.30

Fra Konventums restaurant overvældes man af panoramaudsigten over Øresund og den svenske kyst i det fjerne - og lige midt i denne herlighed byder vi på årets Midsommer-grillbuffet med godt kød, fisk, sprøde salater, hjemmelavet brød og en lækker dessert.
Vi mødes om bålet kl. 22.15 til årets båltale og den knitrende stemning, når de første flammer rækker op mod sommerhimlen.

Download folder og læs mere her.


Kunst og grill

Tirsdage og torsdage i sommerferien

Hver tirsdag og torsdag i sommerferien (uge 26-29) kan du komme med på en unik kunstrundvisning blandt Danmarks største private samling af nutidskunst fra 1950erne til i dag. En enestående samling på 1.200 værker og med over 100 repræsenterede danske kunstnere. Vores dygtige kunstrundviser Georg Mathiasen viser rundt. Kunsten er tilgængelig i alle vores lokaler og byder på en helt anden præsentation end på et museum. Arrangementet starter kl. 16, og vi afslutter med lækker grillmad på Konventums terrasse. Adgangspas udleveres ved ankomst mod fremvisning af gyldig billet.

Download folder og læs mere her.


Kunst i skønne rammer

7 - 8 september 2019

Nyd en weekend i kunstens navn, når vi åbner op for en guidet rundvisning blandt Danmarks største private kunstsamling på Konventum og Højstrupgård. Her får I et særligt indblik i penselstrøg, tanker og motiver bag billederne, inden vi byder på en lækker tre retters middag i vores stemningsfulde restaurant inkl. overnatning.


Vildtaften

Fredag d. 18. oktober 2019

Vi indbyder til vores traditionsrige vildtaften fredag d. 18. oktober. Vi byder på vinsmagning inden maden, hvor I vil blive præsenteret for spændende vine fra nær og fjern. I bliver klogere på vinens fylde og mange smagsnuancer. Traditionen tro byder vi efterfølgende på en luksuriøs vildtbuffet med alverdens lækkerier af mørt og saftigt kød samt årtidens sprøde grønsager.

Download flyer og læs mere her.


Mortens Aften

Søndag d. 10. november kl. 18

Vi mindes den franske helgen Morten Bisp, der levede i 300-tallets Romerrige i byen Tours og blev afsløret en flok gæs, da han gemte sig for byens borgere for at undgå at blive udnævnt til biskop. Som hævn over de skræppende gæs, påbød Morten alle husstande at spise gås én gang om året på den dag, hvor han blev afsløret. I Danmark var gæs ikke så almindelige dengang, så derfor byder den danske Mortens Aften på både gæs og ænder. Vi byder på en lækker traditionel Mortens Aften-menu af gode råvarer, som I kan nyde i vores hyggelige restaurant.

Download flyer og læs mere her.


Firmajulefrokost

Fredage & lørdage i november & december

På Konventum holder vi af traditionerne. Derfor finder I selvfølgelig alle de lækre, klassiske juleretter på buffeten. Ellers er det jo ikke rigtig jul!

Forkæl dig selv og dine kolleger med Konventums overdådige og traditionsrige julebuffet, LIVE-musik, god stemning, gratis natbus til Helsingør og mulighed for at tilkøbe overnatning.

Download brochure og kontakt vores booking, 49 28 09 00, for at sikre jeres plads ved bordet. Og vent ikke for længe.. der bliver som regel hurtigt udsolgt.


Firmafest på Højstrupgård

Middag & fem-kampen "Leg dig glad"

På Højstrupgård kan I holde en firmafest, hvor I bliver klogere på jer selv og hinanden med Højstrupgårds fem-kamp ”Leg dig glad”. Her kommer I igennem fem underholdende poster i vores smukke park, der både udfordrer, underholder og inspirerer jer sammen. Efter fem-kampen kan I nyde en lækker tre-retters festmiddag i vores unikke omgivelser.

Teambuilding

Styrk jeres kommunikation og samarbejde

Vidste du, at du kan øge deltageres udbytte af jeres konference, hvis I inkorporerer teambuilding i jeres konferenceprogram? Vores dygtige konsulenter kan hjælpe jer med at vælge de øvelser, der passer bedst til det faglige materiale, I skal arbejde med. Igennem øvelserne får I styrket jeres samarbejde og kommunikation. I får frisk luft til hjernen, ny energi til kroppen og ikke mindst gode grin. Kontakt os for at få et skræddersyet tilbud på en model, der passer til jeres konference.

Kunstrundvisning

Book jeres egen rundvisning

Hvis I er en gruppe, der ønsker at opleve Danmarks største private kunstsamling på Højstrupgård og Konventum, så anbefaler vi jer at booke en af vores faste kunstguides. Så kan I få historien om husets spændende arkitektur, høre mere om, hvordan kunstsamlingen startede og komme i dybden med nogle af husets største værker. Højstrupgård og Konventums kunstsamling består af over 1.200 værker af moderne kunst fra 1950erne og frem til i dag. Vores kunstnere omfatter bl.a. markante personligheder som Lizzie Mallow, Katrine Ærtebjerg, Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen, Kurt Trampedach, Egill Jacobsen og Kristian Hornsleth.

Golfophold

Spis, sov og spil golf

Spil golf på Højstrupgård og få overnatning i et standardværelse, inkl. morgenbuffet, 2 retters middag i vores stemningsfulde restaurant, 18 hullers Green Fee til vores nabo Helsingør Golf Club og gratis spilletid på vores egen smukke 9 hullers par 3 bane. Tee off-tid bestilles direkte hos Helsingør Golf Club på www.golfbox.dk eller på +45 49 21 29 70.

NB! Tilbuddet er gældende for grupper på minimum 20 personer.

Hverdag (std. dobbeltværelse) fra kr. 1.095,- pr. person

Weekend (std. dobbeltværelse) fra kr. 1.170,- pr. person

Tillæg for enkeltværelse: kr. 250,-

Tillæg for deluxeværelse: kr. 300,- pr. værelse