Skip to main content

Højstrupgårds historie

Højstrupgårds historie går mange hundrede år tilbage. Her har både været vild natur, kaninfarm og lystgård for adelsmænd og velhavere, før de smukke bygninger blev til det, de er i dag: et af Nordsjællands smukkeste steder at mødes professionelt og privat.

Tidslinje

1490

Brugsret til området

Borgerne i Helsingør får brugsret af kongen til det naturområde, der i dag huser Højstrupgård.

1790

Kongen overlader området

Kongen overlader området til den engelske købmand John Diston som fæstegods. Her dyrker han indiansk korn, altså majs, og opretter en kaninfarm. Købmanden bygger Distongård på grunden. Grunden omdøbes senere til Godthåb.

1851

W. F. Grandjean køber egendommen

Fabrikant W. F. Grandjean køber egendommen og starter glas-industri på strandmarken.

1857

Resten af Godthåb købes

Resten af Godthåb købes af baron Chr. Rosenørn-Lehn.

1872

Baronen river Godthåb ned

Baronen river Godthåb ned, og opfører et landsted ved kystskrænten.

1873

Baronen omdøber sin bolig til Højstrup

Baronen omdøber sin nye herskabelige bolig til Højstrup, inspireret af Heibergs romantiske lystspil Elverhøj.

1881

Baronen sælger Højstrup

Baronen sælger Højstrup for 100.000 kr. til sin slægtning Adam Wilhelm Knuth.

1888

Knuth dør

Knuth dør, kun 34 år gammel, og Højstrup går over i borgerligt eje.

1911

Opførelse af den ældste fløj af det nuværende Højstrupgård

Daværende ejer, proprietær Jørgen Leth, ansætter arkitekt Knud Brønnum til at give landstedet en stor fornyelse og udvidelse. Resultatet blev den ældste fløj af det nuværende Højstrupgård, og i denne er væsentlige dele af det første hus fra 1872 bevaret.

1920

Højstrupgård bliver til sommerbolig.

Højstrupgård blev købt af vekselerer og grosserer Paul Hagemann som sommerbolig.

1957

LO overtager bygningen

LO overtager bygningen og indretter den som kursus- og konferencecenter for egne medlemmer.

1967

Tilbygning af Severingangen.

Tilbygning på 21 værelser, mødelokaler og pejsestue, der i dag er kendt som Severingangen.

1990

Tilbygning af Malinovsky salen

Tilbygning med konferencesal (Malinovsky salen), restaurant og moderne køkken.

2007

Tilbygning af 8 store lyse værelser.

Tilbygning af 8 store lyse værelser. I alt har Højstrupgård i alt 44 værelser med bad, toilet og fantastisk udsigt over Øresund eller golfbane.

2018

Fonden LO-skolen overtager driften af Højstrupgård.

Fonden LO-skolen, der driver hotel og konferencecenteret Konventum, der ligger på grunden ved siden af Højstrupgård, overtager driften af Højstrupgård.