Højstrupgård Hotel og Konferencecenter / Job hos Højstrupgård
Højstrupgård drives af Konventum, der er et hotel- og konferencecenter beliggende på nabogrunden. Sammen er Konventum og Højstrupgård Nordsjællands største konferencecenter med lidt over 70 medarbejdere, der dagligt er med til at give vores gæster den bedst mulige oplevelse.
Med to huse, der tilsammen er over 20.000 kvm store, og en park på 300.000 kvm er der meget at se til. Lige fra rengøring af værelser, tilberedning af mad og vedligeholdelse af bygninger og park til kundekontakt i receptionen og koordinering af møder og konferencer.
Som ny medarbejder bliver du en del af familien. Vi er engagerede, fulde af gåpåmod og har nemt til grin.
Er du god til at tale med alle typer af mennesker og elsker du at servicere og hjælpe? Så er du måske vores nye ansigt og stemme udadtil i receptionen på Konventum og Højstrupgård.
Du bliver en del af et mindre team, hvor vi løser en bred vifte af opgaver, og hvor du får et stort ansvar for at gæsterne føler sig velkomne og godt tilpas – både før, under og efter deres ophold.
Det er vigtigt, at du er fleksibel og kan håndtere flere udfordringer på samme tid. Arbejdstiden vil typisk ligge mellem 7.00 og 23.00 alle ugens dage. Du skal være fyldt 18 år.
Vi er altid på udkig efter nye talenter. Derfor er du til hver en tid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
job@konventum.dk