Højstrupgård Hotel og Konferencecenter / Møder på Højstrupgård / Herregårdsejer
Har I brug for at være helt for jer selv? Er i minimum 35 personer til et møde eller en mindre konference, kan I få Højstrupgård helt for jer selv. Hele huset, inkl. mødelokaler og grupperum kan benyttes og vores personale har 100% fokus på at forkæle jer mens i er hos os.
Pris DDK 2495,- pr. person pr. døgn*
*Tilbuddet er betinget af ledighed i den ønskede periode.
Højstrupgårds største mødelokale kan rumme op til 90 personer i biografopstilling og har både højt til loftet og en betagende udsigt over parken og Øresund.
Derudover er der mindre mødelokaler og grupperum at gøre brug af fordelt på Højstrupgård og i den tilstødende Severingang.
Mad skal kunne lidt mere hos os. Den skal være enkel, velsmagende, komme fra lokalområdet så vidt muligt, og så skal den give energi til hjernen.
Vores køkken leverer mad efter princippet "næring til læring". Det betyder at maden er afstemt, så den sikrer et godt energiniveau i løbet af dagen, lige fra morgenstunden til den sene eftermiddag.
Hos Højstrupgård er der rig mulighed for at slappe af og hygge sig. I Alto bar og Cozy bar kan der hygges i fællesskab, i vinkælderen kan der afholdes vinsmagning og den store natur udenfor byder på mange aktiviteter, såsom vandreture, skovfitness og svømmeture i Øresund.